Produkter til boligopvarmningVarmeløsninger til boligen

Gas

HS Tarm A/S fører en række højtydende og miljøvenlig gaskedler og gasfyr, hvis egenskaber passer perfekt til en dansk husholdning.

Et gasfyr skal være effektivt og let at vedligeholde, og BAXI gaskedler fra HS Tarm er udviklet på baggrund af mange års erfaring.

Alle vore gaskedler er kondenserende A-mærkede gaskedler med UPM lavenergipumper i. Det betyder at du får effektiv opvarmning af din bolig til lavest mulige omkostninger. At en gaskedel er kondenserende betyder for dig at den varme, der ved en almindelig forbrænding går til spilde op gennem aftrækket, sammen med varmen fra forbrændingen bliver udnyttet til opvarmning af det vand der cirkulerer ud i husets guldvarme eller radiatorer.

Vort kedelprogram tæller 3 væghængte modeller og to gulvstående. De væghængte gaskedler er WBS som er en gaskedel til separat varmtvandsbeholder, WGB der også er til separat varmtvandsbeholder med større modulationsområder og en styring der bl.a. kan håndtere sammenkobling med solfangere, samt en kedel der kan fås i flere forskellige størrelser. Den sidste væghængte model er WGB K-modellen der er tilsvarende WGB men med indbygget 60 liter varmtvandsbeholder. De gulvstående modeller er Block WGB der svarer til den væghængte WGB kedel men er med indbygget varmtvandsbeholder og Block WGB Sol, hvor den indbyggede varmtvandsbeholder samtidig fungere som lagertank for tilkoblede solfangere og hvor styringen samtidig også fungere som styring til solfangerne. Solfangerne er tilkøb.